Handelsbetingelser

Gældende for abonnement på Driftsbog.

1. Sælger

Meier Clausen (Driftsbog)
CVR-nr.: 31703611
Parkvej 6, 5. th, 4700 Næstved, Danmark
E-mail: kontakt@driftsbog.dk

2. Ydelsen

Driftsbog er en internetbaseret tjeneste til drift og dokumentation af ejendomme. Adgang gives som et løbende abonnement i pakkerne Basis, Drift eller Pro. Indholdet af hver pakke fremgår af prisoversigten på driftsbog.dk.

3. Priser og betaling

Priser fremgår af driftsbog.dk og er angivet ekskl. moms. Abonnementet består af en fast månedspris pr. pakke samt et beløb pr. bolig. Betaling sker månedsvis forud med betalingskort eller efter aftale på faktura med 8 dages betalingsfrist. Ved manglende betaling kan adgangen lukkes efter skriftlig rykker.

4. Varighed og opsigelse

Abonnementet løber, indtil det opsiges. Begge parter kan opsige med virkning fra udgangen af den igangværende betalingsperiode. Opsigelse sker skriftligt til kontakt@driftsbog.dk. Ved ophør kan foreningens egne data udleveres i et almindeligt filformat, hvis der anmodes om det inden 30 dage efter ophør.

5. Fortrydelsesret

Aftaler indgås mellem erhvervsdrivende, og der er derfor ikke fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven. Er køber forbruger, gælder 14 dages fortrydelsesret som beskrevet i retur- og refusionspolitikken.

6. Data og fortrolighed

Kunden ejer egne data. Vi behandler personoplysninger som databehandler efter kundens instruks og indgår databehandleraftale på anmodning. Data opbevares i EU. Vi videregiver ikke data til tredjepart uden lovhjemmel eller aftale.

7. Drift og support

Vi tilstræber højest mulig oppetid, men garanterer ikke uafbrudt drift. Planlagt vedligeholdelse varsles så vidt muligt. Support ydes på hverdage via kontakt@driftsbog.dk.

8. Ansvar

Vores ansvar er begrænset til det beløb, kunden har betalt for de seneste 12 måneders abonnement. Vi er ikke ansvarlige for indirekte tab, herunder driftstab og tab af data, som kunden selv kunne have sikret.

9. Klage og lovvalg

Klager sendes til kontakt@driftsbog.dk. Aftalen er underlagt dansk ret med værneting ved sælgers hjemting.